CJ Harris, som blev kendt, da han deltog i sangprogrammet 'American Idol' i 2014, er død.
Han blev 31 år.
Det skriver det amerikanske medie TMZ, som har været i kontakt med familien.
Mediet skriver, at den 31-årige sanger fik et hjerteanfald søndag nat i den amerikanske delstat Alabama.
Derefter blev han hentet af en ambulance, men overlevede ikke.
CJ Harris blev kendt i 2014, efter han deltog i sangprogrammet, hvor han nåede helt til semi-finalerne.
Seerne var dog ikke helt på hans side, og det var kun, fordi dommerne valgte at give Harris et såkaldt 'wild-card', at han nåede så langt og endte i top seks. Det skriver TMZ
I chok over hans død
Jessica Meuse, som deltog i samme sæson af 'American Idol', hvor hun blev nummer fire, har i et Instagram-opslag udtrykt sin sorg for sin kollega.
'Jeg er fuldstændig chokeret. Dit talent og dit smil vil blive savnet, og verden er bestemt et mørkere og uhyggeligt roligere sted uden dig i den. Jeg kommer til at savne dine tilfældige telefonopkald, hvor du beder om livsråd og taler om musikverdenen,' skriver sangerinden blandt andet i sit Instagram-opslag.