Angelina i ulykke: Køretur endte helt galt

Efter endt arbejde sluttede dagen ikke, som den plejer for skuespilleren Angelina Jolie. På vej hjem var hun involveret i en bilulykke

Angelina Jolies chauffør mistede herredømmet over køretøjet og ramte rabatten. (Foto: AP)
Angelina Jolies chauffør mistede herredømmet over køretøjet og ramte rabatten. (Foto: AP)

Det var noget af en forskrækkelse for skuespilleren Angelina Jolie, da hun forleden var med i en bilulykke i Los Angeles.

Hendes store firehjulstrækker kom på afveje på en glat vej. Bilen gled ud i midterrabatten og mindst ét af dækkene eksploderede, skriver TMZ.

Ifølge politiet i Los Angeles skete ulykken på Santa Monica Boulevard, da Angelina Jolies chauffør mistede herredømmet over køretøjet på den glatte vej og ramte rabatten.

Hollywood-skuespilleren var på vej hjem fra en visning a filmen 'Unbroken', som hun har instrueret, da ulykken skete.

Jolie: Krigshelt gjorde mig til bedre mor

Billeder viser, at Angelina Jolie selv stod ud af den havarerede bil - og det så ikke ud til, at hun var kommet til skade.

En ny bil blev tilkaldt, efter flere paparazzi-fotografer var ankommet til ulykkesstedet, som ifølge skuespillerens folk var begyndt at genere hende.

Den 39-årige Angelina Jolie var senest aktuel i Danmark med fantasy-filmen 'Maleficent', der fik premiere den 29. maj i år.