Angelina Jolie afviser kritik om udnyttelse af børn: En misforståelse

Den amerikanske skuespillerinde kalder udlægningen af castingprocessen i hendes film for falsk og oprørende

- Hele pointen med denne film er at sætte fokus på de rædsler, børn oplever i krig, og at hjælpe dem, siger Angelina Jolie i en officiel meddelelse.
- Hele pointen med denne film er at sætte fokus på de rædsler, børn oplever i krig, og at hjælpe dem, siger Angelina Jolie i en officiel meddelelse.

Den amerikanske skuespillerinde, FN-ambassadør og instruktør Angelina Jolie svarer igen på kritikken om, at hun udnyttede lokale børn under castingprocessen til hendes film 'First they Killed My Father'.

Angelina Jolie: Sådan går det efter skilsmissen

Det var en improviseret øvelse baseret på en scene i filmen, og ingen penge blev taget fra børnene, forklarer Angelina Jolie nu.

- Det er falsk og oprørende, siger Angelina Jolie i en officiel meddelelse ifølge BBC.

- Jeg er oprørt over, at en improviseret øvelse fra en scene i filmen er blevet omtalt som om, at det var virkelighed, uddyber hun.

Udnyttelse
Blandt kritikerne var den engelske vært Piers Morgan og den amerikanske journalist og Ske News-stifter Kay Burley.

De og mange, mange andre talte med store ord på Twitter, efter magasinet Vanity Fair beskrev castingen i et stort interview med Angelina Jolie.

Angelina Jolie sætter ord på skilsmissen

Filmen foregår i Cambodja og skildrer livet hos Loung Ung, der har forfattet en erindringsbog om livet under guerillabevægelsen De Røde Khmerer.

I forsøget på at finde den helt rigtige lokale pige, der har oplevet trængsler, tog Angelina Jolie og hendes hold ufine metoder, der havde karakter af udnyttelse, i brug, lød kritikken.

'Anderledes' casting
I interviewet bliver det beskrevet, hvordan filmholdet tog rundt på skoler og børnehjem i slummen. Casting-lederen lagde ifølge Vanity Fair penge på et bord foran børnene og bad dem om at tænke på noget, de havde brug for pengene til.

Så fjernede man pengene og lod som om, at man havde fanget barnet.

Jolie fortæller i interviewet, at Srey Moch, der blev valgt til rollen, havde stirret på pengene i meget lang tid.

Skilsmissestriden fortsætter: Vred Angelina revser Pitt

- Da hun blev tvunget til at give dem tilbage, blev hun overvældet af følelser. Alle de forskellige ting kom strømmende tilbage, fortæller Angelina Jolie til Vanity Fair og tilføjer:

- Da hun senere blev spurgt, hvad pengene var til, sagde hun, at hendes bedstefar var død, og de ikke havde penge nok til en fin begravelse.

Misoforståelse
Ifølge The Huffinton Post var børnene udmærket klar over, at situationen var opstillet, og at situationen baserer sig på en virkelighed begivenhed i Loung Ungs liv.

Angelina Jolie kalder det en misforståelse.

- Hele pointen med denne film er at sætte fokus på de rædsler, børn oplever i krig, og at hjælpe dem. Historien om, at virkelige penge skullet være taget fra børnene under en casting er falsk og oprørende. Jeg ville selv være dybt chokeret, hvis dette var sket.

- Alle sikkerhedsforanstaltninger var på plads for at sikre sikkerheden og børnenes velbefindende i forbindelse castingen, gennem produktionen og frem til nu, siger Angelina Jolie.