Selv om Jennifer Aniston tidligere i år passerede de 50 år, lægger hun ikke skjul på, at hun stadig er stolt af sin krop. Og over for den amerikanske talkshow-vært Ellen DeGeneres afslørede Aniston for et par dage siden, at hun elsker at være nøgen. De Generes opfordrede Jennifer Aniston til at være topløs i programmet. Et spørgsmål, der garanteret fik de amerikanske tv-seere til at få kaffen galt i halsen.
Det skriver flere medier heriblandt Harpers Bazaar og USA Today.
Over artiklen kan du se tv-klippet med den interessante nøgen-diskussion.
Netop nu pryder den 50-årige verdensstjerne Jennifer Aniston forsiden af magasinet Harper's Bazaar, der også har et stort interview med verdensstjernen samt et billede, hvor hun optræder topløs, selv om hun dog skjuler sine bryster med sine hænder.
Dette billede viste talkshowværten Ellen DeGeneres frem i sit tv-show til stor hyldest fra publikum, hvorefter hun spurgte Jennifer Aniston, om hun nyder at være nøgen?
- Jeg elsker det, udbrød Jennifer Aniston med et stort grin.
Herpå sagde Ellen DeGeneres: - Du passer godt på din krop og er meget aktiv. Du er slet ikke flov over, når du f.eks. holder dine bryster på den måde, mens du får taget et billede?
- Nej. Det er jeg ikke flov over. Ingen burde være flov over sådan et billede.
- Men kan du så ikke optræde topløs netop nu?
- Kun hvis du gør det sammen med mig.
Hertil svarede Ellen DeGeneres: 'Sådan noget gør jeg ikke engang, når jeg er alene'.
Og Jennifer svarede kort og kontant: 'Selvfølgelig gør du det'.
Men programmet endte dog ganske sobert med, at ingen af de to verdensstjerner optrådte topløs.
I interviewet i Harpers Bazaar fortæller Jennifer Aniston i øvrigt, at hun synes, at kroppe er smukke, og at man skal hylde samt føle sig tilpas i sin egen krop, ligegyldigt hvilken alder, man har.
- Der burde ikke være nogen skam forbundet med at vise sin krop. I øvrigt så dækker jeg mine brystvorter på det topløse billede. Der er ingen form for krænkelse i det billede, hvis man da ikke synes, at kvindebryster i sig selv er krænkende.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.