Anklager om Epsteins ekskæreste: Hun udvalgte piger til misbrug

Retssagen mod Ghislaine Maxwell, der er tiltalt for at rekruttere og misbruge unge piger, er mandag begyndt

Ghislaine Maxwell trial in New York Foto: Jane Rosenberg/Reuters
Ghislaine Maxwell trial in New York Foto: Jane Rosenberg/Reuters
Følg Internationale kendte

Ghislaine Maxwell udvalgte unge piger, manipulerede dem og overdrog dem herefter til at blive misbrugt seksuelt.

Sådan lyder det mandag i retten i New York.

Her er en profileret sag mod den 59-årige britiske jetsetter blevet indledt med valg af 12 jurymedlemmer og indledende bemærkninger.

- Hun udnyttede unge piger, manipulerede dem og overdrog dem til at blive seksuelt misbrugt, siger anklager Lara Pomerantz.

Maxwell er datter af og arving til den rige mediemogul Robert Maxwell.

Hun er også tidligere kæreste med Jeffrey Epstein - en skandaleramt finansmand, der i august 2019 tog sit liv i en fængselscelle på Manhattan.

Epstein var på det tidspunkt anklaget for menneskeandel og seksuelle overgreb mod kvinder og piger, hvoraf nogle var mindreårige.

Maxwell er tiltalt for at have været med til at rekruttere og misbruge fire mindreårige piger mellem 1994 og 2004. To af dem var 14 og 15 år gamle, da misbruget af dem angiveligt begyndte.

Statsanklagerne påstår blandt andet, at Maxwell blev ven med de unge piger og tog dem på shoppingture og i biografen, inden hun lokkede dem til at give Epstein nøgenmassage og seksuelle ydelser for penge.

Angiveligt deltog hun også selv.

- Nogle gange var hun selv i rummet og deltog i massagerne, og nogle gange rørte hun pigernes kroppe. Og selv når hun ikke var i rummet, så tag ikke fejl: Hun vidste, præcis hvad Epstein havde tænkt sig at gøre ved de børn, når hun sendte dem ind til ham i massagerummene, siger anklageren.

Findes 59-årige Maxwell skyldig, står hun til op til 80 års fængsel.

Også Maxwells forsvarsadvokat, Bobbi Sternheim, har fremlagt sine indledende bemærkninger ved mandagens retsmøde.

Hun mener, at Maxwell bliver brugt som syndebuk for Epsteins handlinger.

- De her anklager mod Ghislaine Maxwell er for ting, som Jeffrey Epstein gjorde. Men hun er ikke Jeffrey Epstein, siger forsvarsadvokaten.

Ghislaine Maxwells involvering i Epsteins sager bliver belyst i filmen 'Jeffrey Epstein: Filthy Rich'.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.