Anklager vil have Bill Cosbys sag for USA's højesteret

I juni blev en dom mod Cosby for seksuelle overgreb højst overraskende omstødt. Nu vil anklager i højesteret

Bill Cosby har hele tiden fastholdt sin uskyld i en sag om seksuelle overgreb. (Arkivfoto) Foto: Matt Slocum/Ritzau Scanpix
Bill Cosby har hele tiden fastholdt sin uskyld i en sag om seksuelle overgreb. (Arkivfoto) Foto: Matt Slocum/Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

Anklagemyndigheden har bedt den amerikanske højesteret om at gennemgå den afgørelse, der omstødte Bill Cosbys dom for seksuelle overgreb og gjorde ham til en fri mand.

Det fremgår af retsdokumenter mandag, skriver nyhedsbureauet AP.

Efter to år og ni måneder bag tremmer blev den engang så folkekære skuespiller den 30. juni i år løsladt fra fængslet, efter at højesteret i delstaten Pennsylvania havde omstødt hans dom for seksuelle overgreb.

84-årige Cosbys advokater havde argumenteret for, at han stolede på et løfte om, at han aldrig ville blive sigtet, da han gav et skadeligt vidneudsagn i en civil sag i 2006.

Alligevel blev hans indrømmelser senere brugt mod ham i to straffesager.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Bill Cosby kunne i juni vende hjem som en fri mand.

I retsafgørelsen i juni hed det, at statsadvokaten, som traf afgørelsen om at anholde Cosby, var forpligtet til at holde sin forgængers løfte, men at det ikke skete.

Det eneste skriftlige bevis for et sådant løfte er imidlertid en pressemeddelelse fra 2005 fra daværende anklager Bruce Castor. Her skriver anklageren, at han ikke har beviser nok til at kunne anholde Cosby.

Pressemeddelelsen indeholder dog et tvetydigt forbehold om, at Castor 'vil genoverveje denne beslutning, hvis behovet opstår'.

De stridende parter har siden brugt årevis på at diskutere, hvad det betyder.

Anklager i Montgomery County Kevin Steele mener, at beslutningen om at omstøde Cosbys dom kan få omfattende negative konsekvenser, der rækker ud over Montgomery County og Pennsylvania.

Steele mener, at det kan skabe en farlig præcedens, hvis pressemeddelelser behandles som immunitetsaftaler.

- USA's højesteret kan råde bod på, hvad vi mener, er forkert, siger han ifølge AP.

Kevin Steeles forsøg på at genoplive sagen er dog et langskud. USA's højesteret accepterer mindre end én procent af de anmodninger, den modtager.

Bill Cosby blev i 2018 idømt mellem tre og ti års fængsel for at have bedøvet og seksuelt misbrugt en kvinde ved navn Andrea Constand i hendes hjem i 2004.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.