Tyson i retten i Maradona-trøje

Bokseren Mike Tyson fik ingen afklaring, da han iklædt en Maradona-trøje mødte op i retten i Brasilien, efter endnu en voldsepisode

Med en særlig hilsen på brystet mødte Mike Tyson op i retten. (Foto: AP)
Med en særlig hilsen på brystet mødte Mike Tyson op i retten. (Foto: AP)
Selvom han er en verdensstjerne, så vil de brasilianske myndigheder ikke lade Mike Tyson slippe ustraffet for det overfald, han er anklaget for at stå bag tidligere på ugen.

Tyson skal angiveligt have skubbet en kameramand omkuld udenfor en natklub i São Paulo, knust hans kamera mod jorden og herefter have fjernet videobåndet.

Da Tyson mødte op i retten for at få sin straf - iført en trøje med en personlige hilsen fra Diego Maradona - havde han håbet, at han ville blive idømt samfundstjeneste, skriver Verdens Gang. Men de lokale myndigheder kunne ikke bestemme sig for en straf, og derfor skal bokse-ikonet møde i retten igen den 7. marts.

Den kameramand, overfaldet gik ud over, overvejer nu, om han skal anlægge en civil erstatningssag mod bokseren.

Tyson var i Brasilien, efter han havde været gæst i netop Maradonas talkshow i Argentina.
1 af 4 Med en særlig hilsen på brystet mødte Mike Tyson op i retten. (Foto: AP)
2 af 4 A MIKE, CON AMOR, står der på blusen. (Foto: AP)
3 af 4 Med en særlig hilsen på brystet mødte Mike Tyson op i retten. (Foto: AP)
4 af 4 Med en særlig hilsen på brystet mødte Mike Tyson op i retten. (Foto: AP)