Harry Potter: Aner ikke hvor rig jeg er

Harry Potter-skuespilleren Daniel Radcliffe får 65 mio. kr. for den nye film - og sit livs første kys i tilgift

Harry Potter alias Daniel Radcliffe ankommer til premieren på Potter-film nr. fire sammen med skuespillerinden Katie Leung. (Foto: AP)
Harry Potter alias Daniel Radcliffe ankommer til premieren på Potter-film nr. fire sammen med skuespillerinden Katie Leung. (Foto: AP)
Daniel Radcliffe har et af Englands bedst betalte fritidsjob, når han kommer hjem fra skole. Den 16-årige har nemlig hovedrollen i alle fire Harry Potter-film.

Unge Radcliffe får ikke mindre end 65 millioner kroner for at spille med i den fjerde Harry Potter-film, der havde premiere i London i aftes.

De mange penge har da også fået knægten til at miste overblikket:

- Jeg ved ikke, hvor mange penge jeg har, og det behøver jeg heller ikke vide, for jeg er stadig et barn, siger han til den engelske avis Daily Mirror.

For den første film kunne han 'kun' indkassere 650.000 kroner, men efter at filmene har gået deres sejrsgang over hele verden, er den unge skuespillers værdi vokset støt. På trods af sine millioner forsøger han at have jordkontakt med begge fødder:

- Jeg er en temmelig normal dreng, og jeg har ingen garage fyldt med Ferrarier, der bare står og venter, til jeg får kørekort.

I den nye film 'Harry Potter og Flammernes Pokal' - dansk premiere 18. november - får Harry sit første kys. Og i virkelighedens verden springer den unge skuespillers hormoner også badutspring:

Forelsket i Scarlett
- Disse hormonelle sager har jeg selv oplevet i den nære fortid, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg skulle nævne en sød pige, ville jeg sige Scarlett Johansson. Hende er jeg er totalt forelsket i. Hun er betagende og utrolig smuk.