Costner sagsøger filmselskab

Kevin Costner vil have otte millioner dollars for at deltage i film, der aldrig blev til noget

Kevin Costner vil have det fulde honorar, selv om filmen aldrig blev til noget. (Foto: AP)
Kevin Costner vil have det fulde honorar, selv om filmen aldrig blev til noget. (Foto: AP)
Kevin Costner sagsøgte tirsdag produktionsselskabet Ascendant Pictures med krav om otte millioner dollars ( 50 mio. danske kroner red.) i honorar for en film, der aldrig blev til noget.

Costner mener, at Ascendant Pictures har brudt en mundtlig aftale om at betale ham de 50 mio. kr. for at medvirke i den romantiske komedie 'Taming Ben Taylor'.

Ifølge sagsanlægget blev Costner og Ascendant enige om betalingen i december 2004, men i juni i år trak Ascendant sig, igen ifølge sagsanlægget, ud af projektet uden at have optaget en eneste scene og uden at have betalt Costner en eneste cent.

Ascendant Pictures har endnu ikke kommenteret sagsanlægget.

Costner skulle ifølge manuskriptet have spillet en gnaven fraskilt mand, der hårdnakket nægter at sælge sin nødlidende vingård til naboen - en golfbane med udvidelsesplaner.