Dunst forfølges af fan

En mere end pågående fan skal de næste tre år holde sig på lang afstand af filmstjernen Kirsten Dunst

Jean Christophe Prudhon skal de næste tre år holde sig mindst 100 meter væk fra Kirsten Dunst. (Foto: AP)
Jean Christophe Prudhon skal de næste tre år holde sig mindst 100 meter væk fra Kirsten Dunst. (Foto: AP)

LÆS OGSÅ:

Kendis-dj forfulgt af gal kvinde med hånddukke

Franskmanden Jean Christophe Prudhon har været så påtrængende over for superstjernen Kirsten Dunst, at han de næste tre år skal holde sig mindst 100 meter væk fra filmstjernen.

Han må heller ikke kontakte hende. Det har en amerikansk dommer besluttet, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Sig til Kirsten Dunst, at vi vil gøre, hvad vi kan for hende, siger dommer Carol Boas Goodson.

- Det er en af omkostningerne ved at være kendt, men sådan bør det ikke være, fortsætter han.

LÆS OGSÅ:

Kirsten Dunsts karriere gav depression

Den 51-årige franskmand og storfan boede i december i to uger nærmest uden for Kirsten Dunst hjem i Hollywood. Derfor fik manden også allerede et midlertidigt tilhold i december.

Den mere end inkarnerede fan skal være fløjet til USA i håbet om at møde Kirsten Dunst, og han har i et af sine godt 50 breve til Dunst beskrevet, hvordan han har solgt sit hus i Dijon for at få råd til rejsen.

Kirsten Dunst er kendt rundt om i verden og har haft utallige roller i sin karriere.

LÆS OGSÅ:

Dunst vil have det hårdt

I Danmark er hun især kendt for sin rolle som hovedperson i Lars von Triers prisbelønnede Melancholia og ikke mindst som Mary Jane Watson i Spider-Man.

Dunst blev hædret med prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin indsats i netop Melancholia ved filmfestivalen i Cannes.