Man kan i hvert fald ikke undgå at lægge mærke til læberne på det billede, som Abbey Clancy smed på sin Twitter i weekenden. Og det er lige præcis også det, der er meningen med al gøgleriet.
Den 25-årige undertøjsmodel vil nemlig gerne fortælle alverden, at hun i hvert fald ikke har fået pumpet silikone eller andet godt i læberne.
LÆS OGSÅ: Sammenlignede bryster på dametoilettet
Rygterne om, at Abbey Clancy skulle have været under kniven, har svirret, efter hun havde opsvulmede læber i forbindelse med en julefrokost i Manchester. Det skriver The Sun.
Og selvom den 25-årige brite, der er gift med fodboldspilleren Peter Crouch, i hvert fald har smurt en masse uden på læberne, så er der intet under:
'Jeg sværger, jeg har ikke fikset mine læber!!!!', lyder ordene til billedet.