Murray fik fire år: Nu skal han ruineres

Jackson-familien vil flå Conrad Murray med erstatningskrav på over en halv milliard kroner

Conrad Murray, 58, blev tirsdag idømt fire års fængsel. Nu vanker et astronomisk erstatningskrav, der vil gøre ham insolvent på livstid. (Foto: AP)
Conrad Murray, 58, blev tirsdag idømt fire års fængsel. Nu vanker et astronomisk erstatningskrav, der vil gøre ham insolvent på livstid. (Foto: AP)

Michael Jacksons efterladte vil tvinge læge Conrad Murray til at betale en million dollar for omkostningerne - inklusiv blomster og ligvogn - til popstjernens pompøse begravelse på kendiskirkegården Forest Lawn i Hollywood i 2009.

Selv om Conrad Murray, 58, er idømt fire års fængsel - den strengest mulige straf - for uagtsomt manddrab i forbindelse med Jacksons død, er familiens vrede endnu ikke dulmet.

Jackson-familien planlægger at ruinere Conrad Murray som en kontant hævn for sangerens død - og erstatningskravet for begravelsen er blot begyndelsen.

Familien gjorde nemlig under tirsdagens strafudmåling klart, at de kræver, at Murray betaler 100 millioner dollar i erstatning til børnene, Prince, 14, Paris, 13, og Blanket, 9.

For langt ude
Den godt halve milliard kroner skal dække for den tabte arbejdsindtægt, som Jackson ifølge familiens beregninger ville have tjent på comeback-koncerterne i London.

– Michael Jackson var eneforsørger og stod til at tjene styrtende på koncerterne, sagde anklager David Walgren til dommeren.

Se tv: Mini-Jackson fejrer dommen

Forsvarsadvokat Ed Chernoff protesterede:

– Han vil aldrig være i stand til at betale 100 millioner dollar. Det er for lagt ude.

Murray på spanden
Selv om Murray tjente knap en million kroner om måneden på sit arbejde som privatlæge for Michael Jackson, var han på spanden, da popkongen døde. Dyre kvinder og overbelånte ejendomme sled på Murrays økonomi.

Dommer Michael Pastor bad anklagermyndigheden om at fremlægge en deltaljeret oversigt over grundlaget for det astronomiske erstatningskrav, inden han vil tage endelig stilling til spørgsmålet.

Se foto: Murrays sidste dag i friheden

Erstatningskravet ignorerer det faktum, at Michael Jackson døde stærkt forgældet og formentlig - i kroner og øre - var mere værd død end levende.

Conrad Murray blev idømt fire års fængsel for uagtsomt manddrab i forbindelse med popstjernens død. Ifølge en talsmand for sherifkontoret i Los Angeles kommer han ikke til at afsone mere end halvdelen af dommen.