Får dødstrusler efter baby-rygter

Justin Biebers fans er rasende på Mariah Yeater, der påstår, at hun er mor til sangerens barn

Først var det Justin Biebers kæreste, Selena Gomez, der stod for skud, når sangerens fans rasede på nettet, men nu er hadet i stedet vendt mod Mariah Yeater, der påstår, at hun er mor til Justin Biebers baby.

SE TV-INDSLAG, HVOR MARIAH YEATER FORTÆLLER OM SIN FRÆKKE AFTEN MED JUSTIN BIEBER, I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Og Justin Biebers fans - de såkaldte beliebers - går så vidt, at de kommer med dødstrusler mod Mariah Yeater på nettet.

LÆS OGSÅ:Justin Bieber nægter alt

- Jeg kunne slå den kælling ihjel, hun laver numre med min skat. Hun skal dø, skriver en fan på sin twitterprofil.

Og hun er ikke alene med den holdning.

- Kære Mariah Yeater. Roser er røde, violer er blå. Hold dig væk fra Bieber, eller også vil vi beliebers ihjel dig slå, skriver en anden fan.

LÆS OGSÅ:Her er din søn, Justin Bieber

Ifølge Mariah Yeater havde hun og det unge teenageidol sex, og resultatet blev en lille dreng, som hun fødte for tre måneder siden.

Men Justin Bieber siger, at han aldrig har mødt pigen, der påstår, at han er far til hendes søn.

LÆS OGSÅ:Biebers klokkeværk er faldet ned