Annonce:
Annonce:

Hilary Swank fyrer skandale-ven

Den Oscar-vindende skuespillerinde Hilary Swank har fyret sin mangeårige manager efter stormvejr i medierne

Hilary Swank har fyret sin ven og manager.  (Foto: AP)
Hilary Swank har fyret sin ven og manager. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

En kraftig modvind i den amerikanske sladderpresse har fået skuespillerinden Hilary Swank til at fyre sin mangeårige manager og gode ven.

Swank har fået vreden at føle fra flere kanter, efter at hun sammen med en række andre kendisser deltog i fejringen af Tjetjeniens præsident, Ramzan Kadyrovs, 35-års fødselsdag i denne måned.

Og det får nu konsekvenser for inderkredsen omkring Swank, skriver The Independent.

Ven og manager
Ifølge avisen har den Oscar-vindende skuespillerinde fyret Jason Weinberg, der gennem otte år har fungeret som Swanks manager og ved siden af også har været gode venner med 'Million Dollar Baby'-stjernen.

Avisen skriver ligeledes, at to repræsentanter fra bureauet Creative Artists Agency, der repræsenterer Hilary Swank, kan forvente en fyreseddel med posten inden længe.

Det drejer sig Amie Yavor og Josh Lieberman, der altså ligeledes må se sig forvist fra forretninger, der har med den tidligere Beverly Hills 90210-stjerne at gøre.

Deltog i fødselsdag
Fyringerne kommer tre uger efter, at flere menneskerettighedsgrupper harcelerede over, at Swank sammen med blandt andre Jean-Claude Van Damme, violinisten Vanessa Mae og sangeren Seal havde deltaget i Kadyrovs fødselsdag.

Kadyrov er blevet beskyldt for blandt andet at tortere systemkritikere og dræbe politiske modstandere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: