Beverly Hills-Brenda giftede sig

Den 40-årige Shannon Doherty, der i 1990'erne blev verdenskendt som Brenda i tv-serien 'Beverly Hills 90210', har netop giftet sig for tredje gang

Den lille mørkhårede skønhed Shannen Doherty, der gik direkte i hjertet på millioner af unge mænd, da hun i 1990' erne spillede rollen som Brenda Walsh i tv-serien 'Beverly Hills 90210', har netop giftet sig for tredje gang. Og den heldige mand er hendes kæreste gennem et par år, Kurt Iiswarienko, som Brenda faldt pladask for, da de mødte hinanden. Parret blev gift i Malibu ved Los Angeles i lørdags.

Shannen Doherty tilbragte det meste af sin teenage-tid foran snurrende kameraer. Derfor var det måske også meget naturligt, at hendes bryllup i lørdags også foregik foran snurrende kameraer. Og bryllups-optagelserne skal naturligvis bruges til Shannen Dohertys egen reality-tv-serie, der selvfølgelig handler om hendes eget liv.

Doherty har tidligere været gift to gange med henholdsvis Ashley Hamilton og Rick Solomon, der iøvrigt er Paris Hiltons eks-kæreste. Begge gange blev Shannen Doherty skilt kort tid efter brylluppet. Men hun påstår selv nu, at hun endelig har fundet den rette mand.

- Ægteskab er en stor forpligtigelse for mig. Jeg tager ikke længere så let på ægteskabet. Det er en alvorlig ting. Jeg har lært min lektie, siger Shannen til magasinet People.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer