Hendes navn skal du IKKE Google!

En ny undersøgelse oplister berømtheder efter, hvor risikabelt det er at søge efter dem på internettet, og der er en ny kvinde på førstepladsen

LÆS OGSÅ: De klager over, at jeg er topløs

LÆS OGSÅ: Klums sexede poledance

Undertøjsmodellen Heidi Klum fordriver skuespilleren Cameron Diaz fra pladsen som internettets farligste navn, hvis man måler på antallet af virusser, som knytter sig til søgninger på berømtheders navne.

Det viser en ny, stor undersøgelse, som det internationale internetsikkerhedsfirma McAfee står bag.

Undersøgelsen retter især luppen på ondskabsfulde hjemmesider, som lokker folk til klikke på og downloade skadelige programmer under løfte om, at de kan få diverse informationer om kendte mennesker.

Ifølge McAfee skal husarer på internettet passe rigtigt godt på med at skrive 'Heidi Klum' i søgefeltet.

LÆS OGSÅ: Heidi Klum smider trusserne

Diaz, Biel & Kunis
Hver tiende søgning på modellen giver nemlig et resultat, hvor man sendes til fjendtlige sider, som rummer såkaldt spyware, adware, virus eller spam.

Det er alle begreber, der dækker over it-ubehageligheder, som den enkelte computerbruger ikke ønsker at komme i nærheden af.

- Selvom det er lidt sikrere end sidste år, giver det stadig risikable resultater at søge efter kendisser, advarer Paula Greve,som er direktør for sikkerhedsresearch på McAfee.

Cameron Diaz ligger nummer to på den nye 'farlighedsliste', som også tæller tv-værten Piers Morgan, skuespillerne Jessica Biel og Mila Kunis.

Scarlett Johansson når netop ikke en plads i top 10.

SE GALLERI: Klums farverige og sexede Halloween-arkiv