Lily Allen vil ikke miste endnu en baby

Lily Allen er gået i hi i hjemmet i England for at passe på sig selv og sit ufødte barn

Lily Allen har trukket stikket helt ud, så hun minimerer risikoen for at miste endnu et ufødt barn. (Foto: AP).
Lily Allen har trukket stikket helt ud, så hun minimerer risikoen for at miste endnu et ufødt barn. (Foto: AP).

Den gravide Lily Allen bruger al sin tid i hjemmet i Cotswolds i England sammen med manden Sam Cooper. Men det er ikke nemt for 'Smile' sangerinden, der også bijobber som designer og model, at lave ingenting.

- Helt instinktivt vil jeg altid være involveret i alting, siger Lily Allen til ES Magazine.

Men nu har den 26-årige sangerinde trukket stikket ud, så hun kan slappe af og passe på sig selv og sit ufødte barn, mens hun er gravid. Hun har nemlig tidligere aborteret ufrivilligt hele to gange.

- Under denne graviditet vil jeg tage den helt med ro - specielt efter hvad der skete sidste gang. Jeg er nået til det punkt, hvor jeg bare tænker 'Fuck alting', siger hun.

Har mistet to børn
Det første ufødte barn mistede hun i starten af 2008, hvor hun var sammen med 'The Chemical Brothers' musikeren, Ed Simons.

Tidligere i år mistede hun så igen et ufødt barn - denne gang med manden Sam Cooper, da hun seks måneder inde i graviditeten aborterede en lille dreng.

Nu venter hun endnu engang et barn med Sam Cooper, og ifølge Lily Allen selv er det hendes højeste og eneste prioritet lige nu.

- Det er det eneste tidspunkt i mit liv, hvor det er tilladt for mig at lave absolut ingenting, siger hun.