Winehouse med i ny Bond-film?

Sangerinden har skrevet mindst tre sange, som hun ønskede skulle med på et soundtrack til en ny Bond film

Måske vil man komme til at høre Amy Winehouse store stemme i en ny Bond-film. (Foto: AP/ Kevork Djansezian)
Måske vil man komme til at høre Amy Winehouse store stemme i en ny Bond-film. (Foto: AP/ Kevork Djansezian)

Trods Amy Winehouses alt for tidlige død for en uge siden, kan sangerinden alligevel godt gå hen og blive en del af en ny Bond-film, efter det er kommet frem, at hun i al hemmelighed har arbejdet på tre sange, hun håbede kunne komme med i en ny 007-film.

Winehouse arbejdede sammen med producer Mark Ronson på sangen 'Mission of Solace' i 2008, som de håbede ville blive titelnummeret til Bond-filmen 'Quantum of Solace', men Amy nåede desværre ikke at færdiggøre sangen til tiden.

Kæmpede videre
Produceren Mark fortæller, hvor skuffet de var, da de missede deres chance, men at det bestemt ikke havde stoppet Amys ambitioner om at blive en del af en Bond-film.

Det seneste år har hun derfor skrevet hele tre sange 'The Walther Project', 'Revenge Alone' og 'You're The Man', samtidig med hun brugte en del tid i Marks pladestudie for at øve sin vokal.

- Det ville ikke kræve meget at lave sangene til et færdigt produkt. Sikke en måde at huske Amy på. Vi ønsker, hun skal være kendt for sit store talent og ikke hendes afhængighed. At have en af hendes sange med i den næste Bond-film, ville være den perfekte måde at minde hende på, fortæller en ven til den britiske avis Daily Star.

Og Mr. Bond selv, alias Daniel Craig, er også med på ideen:

- Hun har en utrolig stemme, og jeg tror, den ville egne sig smukt.



Følg Ekstra Bladet på Facebook HER