X Factor deltager får dødstrusler

Den tidligere britiske X Factor deltager Cher Lloyd får dødstrusler på internettet og bliver svinet til med racistiske bemærkninger

17-årige Cher Lloyd er sigøgner på sin mors side, og det har fået racister til at svine hende til på hendes twitter-profil, hvor hun også har fået dødstrusler.(Foto: Facebook/Cher Lloyd)
17-årige Cher Lloyd er sigøgner på sin mors side, og det har fået racister til at svine hende til på hendes twitter-profil, hvor hun også har fået dødstrusler.(Foto: Facebook/Cher Lloyd)

Den smukke X Factor-deltager Cher Lloyd, der i 2010 imponerede det britiske tv-publikum med sin urbane pop og sin helt personlige stil, bliver nu udsat for en decideret hadekampagne på twitter, blandt andet fordi hun er halvt sigøjner.

17-årige Cher Lloyd befinder sig ellers i en tid, hvor hun virkelig kan glæde sig. Hendes debutsingle Swagger Jagger udkommer nemlig den 31. juli i næste uge. Men i stedet for glæde og forventning, bliver hun nu bombarderet med dødstrusler og racistiske bemærkninger.

En særlig ondskabsfuld besked lyder sådan: 'Lige så snart jeg får mit kørekort, vil jeg sørge for, at du bliver kørt over'.

En anden skriver: 'Du er forfærdelig dum, og jeg hader din musik'.

På mange af de modbydelige indslag på twiter bliver Cher Lloyd angrebet med racistiske bemærkninger på grund af sin sigøjnerbaggrund.

Den unge Cher har imidlertid svaret igen på twitter, hvor hun har 464.000 følgere.

- Måske betragter I mig som talentløs, men I bruger dog tid på at sende twitter-beskeder til mig, lyder det fra Cher, der ikke har tænkt sig at svigte sine fans på grund af nogle internet-bøller.

Og i en anden twitter-besked skrev Cher:

- Bekæmp de racistiske bøller. Lad dem ikke vinde. Jeg er sigøgner. Jeg er, hvad jeg er.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

1 af 3 Cher Lloyd imponerede i 2010 i den britiske udgave af X Factor med sin urbane pop/rap og helt personlige stil.(Foto: Facebook/Cher Lloyd)
2 af 3 Den 31-juli udkommer Cher Lloyds første single 'Swagger Jagger'.(Foto: facebook/Cher Lloyd)
3 af 3 17-årige Cher Lloyd er sigøgner på sin mors side, og det har fået racister til at svine hende til på hendes twitter-profil, hvor hun også har fået dødstrusler.(Foto: Facebook/Cher Lloyd)
0 kommentarer
Vis kommentarer