Tre syge af Nimb-hummer

Ikke kun Robbie, men tre ialt er blevet syge efter skalsdyrseventyret i Tivoli

Det var ikke kun Robbie, der blev syg efter mødet med Nimb. (foto: AP)
Det var ikke kun Robbie, der blev syg efter mødet med Nimb. (foto: AP)

Flere gæster på Nimb måtte bruge deres lørdag i sengen efter mødet med Danmarks mest omtalte skaldyrsbord.

Udover Robbie Williams nedlagde restauranten, efter Ekstra Bladets oplysninger, også Take Thats bodyguard og en direktør for en større dansk virksomhed, der i dagens udgave af Ekstra Bladet fortæller, hvordan han også blev syg, efter at have spist hummer sammen med Robbie fredag nat.

Læs: Dansk ven: Jeg blev syg sammen med Robbie

- Jeg spiste sammen med Robbie Williams sent fredag aften på Hotel Nimb og var voldsomt syg med dårlig mave hele lørdagen. Jeg løb i pendulfart mellem min seng og toilettet, fortæller direktøren.

Nåede at sende hummer tilbage
Andre gæster kom heldigere ud af mødet med den frygtindgydende Nimb-hummer og sendte den tilbage til køkkenet, da den ikke var færdigtilberedt.

Læs også: En hummer nedlagde Robbie

De mange klager over dårlig hummer, fisk og mave som Ekstra Bladet har hørt om, står i den grad noget i kontrast til det, man hører fra Nimbs side.

I går aftes valgte Tivoli, der står for Nimb, dog at udsende en pressemeddelse om, at de ikke havde fået henvendelser fra andre gæster, som var blevet syge, men samtidig valgte de at igangsætte en undersøgelse.

Kender du nogen, eller har du selv fået 'Robbie-mave', efter deres besøg på Nimb fredag aften, så send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail på 1224@eb.dk.e

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER