Den verdenskendte Hollywood-skuespiller Peter Falk er død 83 år gammel. Han blev især kendt som den stædige finurlige kriminalkommisær i den populære tv-serie 'Columbo'. Peter Falk døde i sit hjem i Beverly Hills i Los Angeles torsdag aften.
Hele verden elskede detektiven Columbo. Den ikke helt velklædte, enøjede og ubarberede detektiv, der løste sine sager med skarpsindighed og et uskyldigt og nærmest naivt udseende. Et af hans kendetegn er, når han er færdig med et interview og er i færd med at forlade rummet, at vende sig om og sige: Lige en ting til…eller jeg glemte lige at spørge om?
Peter Falk var ikke særlig høj, en mørk brooklyn-type, som havde vanskeligt ved at bryde ud af 'gangster'-rollen, indtil han blev tilbudt detektiv-rollen som Columbo i 1971. Serien har overlevet 69 episoder og er fortsat populær. Rollen har indbragt ham fem Emmyer og en Golden Globe.
Peter Falk var også billedkunstner med flere galleri-shows bag sig. Hans kunstneriske karriere startede efter han begyndte at tegne i ventetiden, mens der blev filmet.Peter Falk har siden 2008 lidt af Alzheimers sygdom og demens.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.