Modedesigneren John Galliano hævder, at det var en alkoholiseret og pillemisbrugende del af hans personlighed, som fik ham til at sige antisemitiske fornærmelser til en barindehaver i Paris.
LÆS OGSÅ: Dior-designer John Galliano elsker Hitler
- Det er ikke synspunkter, som jeg har eller tror på, sagde han i retten i Paris onsdag, hvor han så en filmoptagelse, hvor han erklærer sin kærlighed til Hitler og fortæller chokerede kunder i baren La Perle i Marais-distriktet, at de var heldige, at de ikke blev gasset.
Se videoen her. Advarsel: Den indeholder stærkt racistiske kommentarer.
- På videoen ser jeg en mand, som har brug for hjælp, og som er meget sårbar, sagde den britiske designer, som blev afskediget om kreativ direktør i modehuset Christian Dior på grund af sine udtalelser på baren.
- Jeg er hverken antisemitisk eller racistisk, hed det gentagne gange i erklæringerne fra den 50-årige designer, som ifølge anklagemyndigheden må betale mindst 75.000 kroner i bøder for sine tirader i den parisiske bar i februar.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.