(Alle fotos: AP)
Kort før klokken 3 natten til mandag kørte Jackass-stjernen Ryan Dunn sig selv og en indtil videre ukendt passager ihjel, da de var på vej hjem fra en våd aften i byen i den 34-årige stuntmans Porsche 911 GT3.
Ulykken skete tæt på byen West Goshen Township i Dunns hjemstat Pennsylvania.
Læs også: Kørte i døden på vej hjem fra bytur.
På et sted hvor vejen deler sig i to fortsatte Ryan Dunn mere eller mindre ligeud, og endte i et træ i skoven. Bilen brød i brand, og var omspændt af flammer, da politi og redningsfolk nåede frem.
Ifølge de første meldinger skete ulykken ved en hastighed helt oppe omkring 180 km/t.
Vidner siger til sladdersitet TMZ, at Ryan Dunn havde været på bar inden ulykken, men der er modstridende meldinger om, hvor meget han havde fået at drikke.
Stangstiv bag rattet
En siger, at han havde drukket omkring seks genstande på fire timer, mens en anden mener, at han var stangstiv, da han satte sig bag rattet.
Han uploadede et billede af sig selv på baren sammen med to kammerater kort inden den fatale køretur.
Hans kolleger og venner fra Jackass-holdet, som tæller bl.a. Johnny Knoxville, Steve-O og barndomsvennen Bam Margera udtrykker alle stor sorg gennem sociale medier og via deres familier.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.