Den britiske sangerinde skulle røves, dræbes og tilsyneladende skulle hendes lig kastes i en flod.
Det er, hvad der er kommet frem, efter de to attentatmænd Kevin Liverpool og Junior Bradshaw på henholdsvis 33 og 30 år er blevet anholdt uden for Stones hus i mandags og i dag fremstillet i retten.
Under anholdelsen havde de to mænd blandt andet et sværd, reb, en ligpose, landkort og luftfotos med sig.
Læs: Joss Stone skulle kidnappes
I retten i dag kom de nye oplysninger om fundet af en angstfremkaldende håndskrevet seddel, der blev fundet i en bil i nærheden af hendes hjem. På den stod: 'find a river to dump her in' - på dansk betyder det 'find en flod at kaste hende i' og 'rob and kill, money ind the safe, Joscelyn rob' - der oversat er noget i retning af: 'røv og dræb, penge i pengeskab, Joscelyn røveriet'. Det skriver Daily Mail.
Læs: Stone har det fint efter attentatforsøg
Joss Stone, der er en god veninde af prins William, benytter det omhegnede hjem i Ashill i England, hvor attentatmændene vill angribe hende, når hun ikke turnerer i USA.
Kevin Liverpool og Junior Bradshaw fik i dag forlænget deres varetægtsfængsling og skal i retten næste gang den 1. juli. De er sigtet for planlægning af røveri og grov legemsbeskadelse mod sangerinden.
De to mænd bekræftede deres identiteter i retten, men sagde derudover ikke et ord.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.