Det er nærmest utroligt at tænke på, at Tori Spelling i juli måned sidste år kun vejede omkring 45 kilo og lignede en, der ikke have spist i 14 dage. Rygterne sagde dengang, at den syletynde 'Beverly Hills 90210'-stjerne led af anoreksi.
Men nu er der kommet helt andre boller på suppen. Tori Spelling ser nemlig både sund og frodig ud i en helt frisk foto-serie, hvor hun på en strandtur sammen med sin mand Dean McDermott og sine to børn, Liam og Stella viser sin store gravide mave og sine frodige bryster frem iklædt en sort bikini.
Tori Spelling glødede af stolthed, mens hun vandrede rundt med sin store runde mave på stranden i Malibu sammen med hele familien, der snart bliver forøget med et tredje lille barn.
Den 37-årige Tori viste også sin nye tatovering frem, som er en hyldest til hendes ægtemand Dean McDermott. De syv linier med tekst, der er tatoveret på siden af hendes ribben, er Deans ægteskabsløfter til hende.
Og nedenunder er der så tatoveret nogle poetiske strofer fra William Shakespeare's skuespil 'Romeo og Julie':
''For my bounty is as boundless as the sea and my love as deep. The more I give to thee, the more I have, for both are infinite.'
Tori Spelling lod solens stråler brune sin krop, mens ægtemanden Dean legede med parrets to små børn.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.