Arnold fik barn med hushjælpen

Arnold Schwarzenegger erkender at have fået barn med sin hushjælp. Hans kone gennem 25 år, Maria Shriver, har forladt ham, efter han gik til bekendelse

Arnold Schwarzenegger har for nylig udtalt, at han hader sin krop. (Foto: All Over Press)
Arnold Schwarzenegger har for nylig udtalt, at han hader sin krop. (Foto: All Over Press)

Arnold Schwarzeneggers hustru gennem 25 år, Kennedy-efterkommeren Maria Shriver, forlod ham tidligere på måneden, og parret er nu separeret.

Ifølge de første meldinger er det filmstjernens utallige affærer, der var årsagen til bruddet, men nu skriver den respekterede avis Los Angeles Times, at det er værre end som så, hvad Arnold har budt konen.

Læs også: Arnolds utroskab smadrede ægteskabet.

Det viser sig, at 63-årige Schwarzenegger for omkring 10 år siden fik et barn med en hushjælp, der har arbejdet for parret i 20 år, indtil hun sagde op i januar måned.

'Jeg fortjener kritik'
Schwarzenegger, der indtil for nylig var Californiens guvernør, har sendt følgende pressemeddelelse til L.A. Times om sagen:

'Efter jeg stoppede som guvernør, fortalte jeg min kone om denne begivenhed, som skete for mere end 10 år siden. Jeg forstår og fortjener den vrede og skuffelse, som jeg møder fra mine venner og min familie. Der er ingen undskyldninger, og jeg tager det fulde ansvar for den smerte jeg har forvoldt. Jeg har undskyldt over for Maria, mine børn og min familie. Jeg er i sandhed ked af, hvad jeg har gjort. Jeg beder medierne om at respektere min kone og mine børn i denne ekstremt svære tid. Jeg fortjener jeres opmærksomhed og kritik, det gør min familie ikke.'

Klar til Hollywood
Ifølge L.A. Times var hushjælpen, hvis identitet tilbageholdes, også gift, da barnet blev født. Schwarzenegger har ifølge anonyme kilder støttet familien økonomisk siden fødslen.

Schwarzenegger har siden han stoppede som guvernør meldt ud, at han vil genoptage sin Hollywood-karrierre, og der skulle være planer om endnu en Terminator-film.

Læs også: Schwarzenegger har comeback-filmen klar.

Det er endnu uvist, om han privatlivskrise ændrer på hans karriereplaner.

1 af 2 Så lykkelige var parret under deres bryllup i 1986. Maria Shriver tilhører Kennedy-klanen. (Foto: AP)
2 af 2 Arnold Schwarzenegger har for nylig udtalt, at han hader sin krop. (Foto: All Over Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer