Arnold brugte kontoret som elskovsrede

Arnold Schwarzenegger havde adskillige elskerinder, mens han var guvernør i Californien

Arnold Schwarzenegger, 63, formåede i ti år at holde det hemmeligt, at han havde fået barn med hushjælpen. (Foto: AP)
Arnold Schwarzenegger, 63, formåede i ti år at holde det hemmeligt, at han havde fået barn med hushjælpen. (Foto: AP)

Arnold Schwarzenegger, som tirsdag meddelte, at han for ti år siden fik et barn med hushjælpen, har tilsyneladende haft adskillige elskerinder, mens han var gift med Maria Shriver.

'The Sperminator', som det østrigsk-fødte muskelbundt nu kaldes i amerikanske medier, modtog ofte besøg af flere forskellige kvinder på hans private kontor i Santa Monica, Californien, fortæller kilder til kendis-hjemmesiden TMZ.

De mystiske kvindebesøg fandt især sted for fem til syv år siden - og ofte efter midnat. Filmstjernens kontor i Santa Monica er ganske belejligt indrettet med soveværelse, fortæller kilderne.

John F. Kennedys niece
Arnold Schwarzenegger, 63, og Maria Shriver, 55, chokerede amerikanerne, da de for nyligt blev separeret efter 25 års ægteskab.

Shriver, der er ekspræsident John F. Kennedys niece, havde længe været ulykkelig over ægtemandens sidespring, men nu står det klart, at det ikke kun var utroskab, som smadrede ægteskabet.

I ti år har Schwarzenegger holdt det hemmeligt, at han havde fået et barn med en hushjælp, som har arbejdet for parret i 20 år, indtil hun sagde op i januar.

Elsker stadig hinanden
Schwarzenegger har ikke alene formået at holde barnets eksistens hemmeligt for konen - han havde også held til at føre offentligheden bag lyset i otte år, mens han var guvernør i Californien.

Maria Shriver har forladt villaen i den fashionable Los Angeles–bydel Brentwood og er flyttet på hotel i Beverly Hills. Schwarzenegger har dog ikke opgivet håbet om, at han kan klinke skårene med kvinden, som han har fire børn med.

– Vi elsker hinanden meget højt, siger Arnold Schwarzenegger i en kommentar til bruddet.

1 af 2 Schwarzenegger og Shriver blev gift i 1986. De har fire børn sammen. (Foto: AP)
2 af 2 Arnold Schwarzenegger, 63, formåede i ti år at holde det hemmeligt, at han havde fået barn med hushjælpen. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer