Fik hjertestop under Gaga-koncert

En kvindelig fan fik hjertestop og var død i fem minutter. Takket være lynhurtig hjælp blev hun reddet

Kvindelig fan fik hjertestop under første nummer ved Lady Gaga-koncert i sidste uge. (Foto: PA Photos)
Kvindelig fan fik hjertestop under første nummer ved Lady Gaga-koncert i sidste uge. (Foto: PA Photos)

Der var drama for alle pengene ved en Lady Gaga-koncert i Nashville i USA i sidste uge.

Under første nummer fik 33-årige Crystal Thornton hjertestop. Hun var til koncerten med sin veninde Christina Tugman, som har fortalt til presse, hvad der egentlig skete.

Læs: Grædende Gaga benægter plagiat

- Hun stoppede med at trække vejret, hendes øjne trillede rundt og kroppen begyndte at ryste. Jeg spurgte, hvordan det gik, men hun svarede ikke, fortæller Tugman til CNN.

Læs: Lady Gaga-fan dræbte en kat

Christina Tugman løb til receptionen op Bridgestone Arena, for at få hjælp, og et minut senere var førstehjælperne på plads.

- Patienten var bevidstløs og havde hjertestop, fortæller Jerry Jones, som var en af redderne på stedet.

Der skulle gå fem dramatiske minutter med genoplivningsforsøg - blandt andet ved hjælp af en hjertestarter - inden hendes hjerte begyndte at slå igen. Hun blev efterfølgende bragt til det nærliggende Vanderbilt-sygehus.

For at sikre sig, at hun ikke havde pådraget sig hjerneskade, efter reelt at have været død i fem minutter, gennemgik Crystal såkaldt køleterapi over to dage - hvorefter hendes kropstemperatur var tilbage til normalen.

Crystal Thornton er kommet sig fuldstændig fysisk efter hjerteanfaldet, og ifølge CNN husker hun tydeligt, hvad der skete.

Læs: Død modeskaber lever gennem Gaga

Men det ændrer ikke på, at hun er møgirriteret over at gå glip af Lady Gaga live på scenen.

- Jeg er så forbandet over at gå glip af koncerten, siger hun ifølge en udtalelse udsendt fra sygehuset.

Lady Gaga og folkene omkring hende har ikke kommenteret hændelsen, men Crystal Thornton er blevet inviteret til en ny koncert ganske snart.