Hugh Hefners eks: Forlovelsen er en fejl

Playboy-kongen vil komme til at fortryde sit ægteskab, siger hans tidligere kæreste Holly Madison

Holly Madison og Hugh Hefner på den røde løber sammen i 2008 kort tid før, de gik fra hinanden. (Foto: AP)
Holly Madison og Hugh Hefner på den røde løber sammen i 2008 kort tid før, de gik fra hinanden. (Foto: AP)

84-årige Hugh Hefner er kendt for at have mange damer omkring sig. Altid. Overalt.

Men juleaften friede han til den 24-årige model Chrystal Harris. Det blev til et ja, så nu skal de giftes.

LÆS OGSÅ:Forlovet med 60 år yngre model

Men nu kritiserer Hefners tidligere kæreste, modellen og reality-stjernen Holly Madison, og kalder beslutningen for forhastet.

Ikke den bedste for ham
- Jeg vil gerne se 'Hef' slår sig ned. Men det skal være med den rette person, og jeg føler, det som han gør nu, er en forhastet beslutning. Jeg er ikke sikker på Crystal er den bedste... for ham, siger Holly Madison til Life and Style.

Om det har noget at gøre med, at hun aldrig selv fik fat i Playboy-kongen, afviser hun blankt. For hun fik nemlig tilbuddet om at blive gift, men det afviste hun i 2008, hvor de gik hver til sit.

LÆS OGSÅ:Hefner køber Playboy tilbage

Chrystal vil misbruge Hefner
- Han har ikke kendt Chrystal særlig lang tid - men hun er en mystisk karakter. Ingen ved ret meget om hende. Plus, at hun er meget ung - formentlig for ung til at slå sig ned, lyder det fra den barmfagre 31-årige ekskæreste.

- Jeg er ikke jalous over, at han vil gifte sig med en anden. Jeg vil bare ikke have, at pigen bruger ham som redskab til at starte en karriere. Jeg tror, han kunne få mange andre, som ville være bedre for ham.

Selv svarer Chrystal Harris igen gennem sin manager:

- Jeg har aldrig været lykkeligere i mit liv. Jeg er så spændt på at blive gift med 'Hef'.