Endnu en Disney-pige i problemer

Ugen efter Miley Cyrus blev kendt som fan af rygeurter, er hendes kollega - 18-årige Demi Lovato - endt i mediemøllen på grund af frække, private fotos, der har fundet vej til nettet

Lovato hygger sig med veninderne på billeder, der er blevet lækket til nettet.
Lovato hygger sig med veninderne på billeder, der er blevet lækket til nettet.

Den 18-årige Disney-stjerne Demi Lovato er kendt fra de populære Camp Rock-film. I de amerikanske medier er det dog ikke hendes filmkarriere, der i disse dage fokuseres på.

Tre frække mobilfotos af den unge stjerne, blandt andet to hvor hun poserer sammen med en flok veninder, har nemlig fundet vej til internettet.

Det vides ikke, hvornår billederne er taget, men de er blevet lækket blot en måned efter, at den uheldige stjerne har indskrevet sig selv på et behandlingscenter på grund af 'fysiske og følelsesmæssige problemer'.

Afviser sex-video
Yderligere rygter i den amerikanske sladderpresse fortæller, at der skulle eksistere en decideret sex-video med det unge teenage-idol. Dette benægtes dog af Lovatos talsperson.

- At udtænke disse fuldstændig ubegrundede rygter, på baggrund af fiktive kilder, mens Demi er i behandling for alvolige fysiske og psykiske problemer er frastødende, siger en talsperson for Demi Lovato.

Ved siden af filmkarrieren har Lovato - i lighed med kollegaen Miley Cyrus - gang i en succesfuld sangkarriere, og hun har blandt andet turneret som opvarmning for de populære Jonas Brothers.