Ja Rule skal i fængsel

Rapperen skal tilbringe de næste to år bag tremmer, efter at han har erklæret sig skyldig i at have været i besiddelse af et skydevåben

Næste år bliver Ja Rule' hjem byttet ud med en lille celle med tremmer. (Foto: AP)
Næste år bliver Ja Rule' hjem byttet ud med en lille celle med tremmer. (Foto: AP)

Næste år bliver Ja Rule' hjem byttet ud med en lille celle med tremmer for, efter at han i morges erklærede sig skyldig i tre år gammel sigtelse for våbenbesiddelse.

Hip hop-stjernen holdt humøret oppe over for sine fans og stillede op til fotografering og skrev autografer, da han forlod 'Manhattan Criminal Court'. Men rapperen var tydeligvis utilfreds med den dom.

- I dag er ikke en god dag for mig, og jeg er ikke rigtig i humør til noget. Det er ikke en god dag gutter, sagde han til journalister, skriver New York Post

Havde en 40 kaliber pistol
Ja Rule er dog en fri mand, indtil han skal for retten igen den 9. februar, hvor det ventes, at en dommer vil fastsætte en dato for hans fængselsstraf.

Ja Rule blev taget i 2007, da politiet ransagede hans bil, da han forlod en koncert på Upper West Side's Beacon Theatre. Her beslaglagde politiet en 40 kaliber pistol, som rapperen ikke havde licens til.

I dagens retsmøde indrømmede Ja Rule, at han havde 'herredømmet og kontrollen' over pistolen.

- Han indrømmer, at pistolen var i bilen, der ejes af hans virksomhed, og at det derfor var et køretøj under hans kontrol, siger Ja Rules advokat, Stacey Richman.