Miley får salg af Salvia til at eksplodere

Efter offentliggørelsen af videoen, hvor Miley Cyrus ryger stoffet Salvia på en bong, er salget af stoffet blevet tredoblet

Miley Cyrus har nu skabt mode. Mange unge mennesker vil ryge det samme stof, Salvia, som hun røg på en bong for nylig.(Foto: AP)
Miley Cyrus har nu skabt mode. Mange unge mennesker vil ryge det samme stof, Salvia, som hun røg på en bong for nylig.(Foto: AP)

Der gik et chok gennem USA, da Miley Cyrus for nylig blev afsløret på en video, hvor hun sad og røg stoffet Salvia på en bong sammen med sine venner.

Miley er nemlig og har i gennem mange år været en af USA' største teenage-symboler blandt andet på grund af sin rolle i tv-serien Hannah Montana. Og så er det altså ikke velset i det amerikanske borgerskab, at man ryger et euforiserende stof samtidigt med, at man virker kanon skæv.

Se Miley ryge sig kanon skæv på en bong her

Men mange unge mennesker er tilsyneladende ikke forargede. De er nemlig styrtet ind i diverse butikkker for at få fat i stoffet Salvia, som gjorde Miley så tilsyneladende lykkelig skæv.

Stoffet er nemlig lovligt, og i butikkerne i Los Angeles er salget af Salvia tredoblet, siden offentliggørelsen af videoen.

Folk kommer simpelthen ind i butikkerne og spørger, om de har det stof som Miley røg på den berømte video.

Den kendte country sanger Billy Ray Cyrus, som er Miley Cyrus far, skrev på sin Twitter side: 'Jeg er så trist. Der er meget, der er ude for min kontrol lige nu'.

Skandale-videoen med Miley har iøvrigt ført til fornyede forsøg på at få gjort stoffet Salvia ulovligt.