Hasselhoff-reality stoppet efter to afsnit

Baywatch-stjernen David Hasselhoff har ikke succes med sin realityserie 'The Hasselhoffs'

David Hasselhoff er for kedelig, mener de amerikanske tv-seere. (Foto: AP)
David Hasselhoff er for kedelig, mener de amerikanske tv-seere. (Foto: AP)

Som sanger har han aldrig rigtig slået igennem i USA, og nu viser det sig, at amerikanerne heller ikke er særlig interesserede i at følge David Hasselhoff helt tæt på.

LÆS OGSÅ: 'The Hoff' får egen tv-serie

I hvert fald har tv-stationen A&E stoppet reality-serien 'The Hasselhoffs'" efter kun to af de planlagte 10 episoder.

Hjælper døtre
Grunden er, at tilskuertallene er støt faldende. Første episode, som blev vist søndag, havde 718.000 seere, mens anden kun nåede op på 505.000.

Reality-serien handler om den tidligere Baywatch-stjerne, der hjælper sine døtre Ann og Hayley med at forfølge en karriere i underholdningsbranchen.