Kirsten Dunst tilbage efter depression

Kirsten Dunst er tilbage efter en depression, som alle troede var et misbrug

'All Good Things' har premiere i dag i USA.
'All Good Things' har premiere i dag i USA.

Da skuespilleren Kirsten Dunst for to år siden tjekkede ind på afvænningsklinikken 'Cirque Lodge Treatment Center' i Utah, var der ingen, der var i tvivl om, at den blonde kvinde havde et alvorligt problem med alkohol og stoffer. Men i den nyeste udgave af magasinet BlackBook fortæller Dunst selv, at hun led af en depression og ikke et misbrug.

- Jeg ved, hvordan det er at miste sig selv og ikke kende forskel på rigtig og forkert, siger den 28-årige skuespiller.

Tiden på klinikken var hård men nødvendig, og Kirsten Dunst har genoptaget sin karriere. I dag har den stærkt følelsesladede thriller 'All Good Things' premiere i USA. Og biografpublikummet har noget at se frem til - nemlig en hed nøgenscene, hvor Kirsten Dunst tager brusebad med den mandlige hovedrolleindehaver spillet af Ryan Gosling.

- Jeg var klar til at spille sådan en rolle. Jeg har været på kanten af livet rent følelsesmæssigt og følt mig meget sårbar, siger Kirsten Dunst.

Især alle skriverierne og hendes påståede misbrug tog hårdt på hende. Samtidig havde hun det skidt med, at det var hendes familie, der måtte forsvare hende, mens hun var indlagt.