Robbies røvgode opmærksomhed

Robbie Williams tog torsdag aften bogstaveligt talt røven på sine danske fans. Og han er ikke den eneste, der ikke beholder bukserne på. Se selv

Robbie Williams smed bukserne og løb med al opmærksomheden. (Foto: Camilla Z. Roi)
Robbie Williams smed bukserne og løb med al opmærksomheden. (Foto: Camilla Z. Roi)

Hvis de kendte ikke får opmærksomhed nok fra medierne for deres musik eller deres tjans som evig andenviolin, så er der en metode, der stensikkert sender dem på forsiden af alverdens blade og aviser.

Den er ganske simpelt og består - måske lidt barnligt - i at smide bukserne.

Og det viker!

Hvem kan måske huske, hvad Michéle Bellaiche talte med Take That om torsdag aften i specialudgaven af 'Go'Aften Danmark'? Nej vel. Men de fleste genkalder sig nok Robbie Williams voldsomt behårede røv, da han moonede midt i programmet.

Bellaiches idé
Ideén udsprang fra programmets vært, Michéle Bellaiche, der tilbød Take That-stjernen 20 pund for at smide bukserne.

Robbie Williams, der i halvfemserne udførte samme stunt på MTV for beskedne ti pund, tøvede ikke og gav dermed sine mange kvindelige fans en oplevelse de formentlig sent vil glemme.

Og Robbie er langt fra den eneste, der har brugt det billige opmærksomhedstrick. Se selv i billederne herover.