Natalie: Sex-scene med veninde var akavet

Filmstjernen Natalie Portman havde det svært da hun skulle indspille en hed sex-scene med sin nære veninde Mila Kunis

Natalie Portman og Mila Kunis til premieren på 'Black Swan'. (Foto: Zuma Press)
Natalie Portman og Mila Kunis til premieren på 'Black Swan'. (Foto: Zuma Press)

Det har ikke skortet på omtale af 'Black Swan' med Natalie Portman i hovedrollen og det skyldes ikke mindst filmens hede lesbiske sexscener, hvor Portmans karakter, ballerinaen Nina, bliver forført af kollegaen Lily, spillet af Mila Kunis.

I den virkelige verden er Natalie Portman og Mila Kunis nære veninder, men det gjorde ikke sexscenerne lettere:

- Det var mig der foreslog Mila til rollen, men dengang tænkte jeg ikke over at det ville medføre, at vi skulle indspille en sexscene sammen. Det endte med at være meget akavet. Jeg tror faktisk det havde været lettere, hvis Lily var blevet spillet af en jeg ikke kendte i forvejen, fortæller Natalie Portman i et interview med OK! Magazine.

Er kommet over det sammen
Selv om veninderne måtte igennem nøgenscener og passionerede pigekys satte det ikke skår i venskabet:

- Vi er stadig gode veninder og vi har grint og joket en hel del af det hele - vi er kommet over det sammen, fastslår skuespilleren.