Nøgenmodel for fræk til at blive politibetjent

Den norske sygeplejerske og glamourmodel Cathrine Aschim bestod politiprøve men fik alligevel afslag fra politiskolen i Norge

Den 28-årige sygeplejerskere og deltids model Cathrine Aschim er frækkere end politiet tillader.(Foto: PR Foto)
Den 28-årige sygeplejerskere og deltids model Cathrine Aschim er frækkere end politiet tillader.(Foto: PR Foto)

Den norske sygeplejerske og glamourmodel Cathrine Aschim er storbarmet, blond og fuld af gå på mod. Men hun er tilsyneladende også frækkere end politiet tillader. Cathrine forsøgte nemlig for nylig at få sin store drøm om at blive politibetjent opfyldt og søgte ind på politiskolen. Hun bestod samtlige medicinske og fysiske test men fik efterfølgende afslag efter at have deltaget i et panel-interview, hvor politiets repræsentanter især stillede spørgsmålstegn ved hendes fortid som nøgenmodel.

Cathrine Aschim er helt overbevist om, at hun fik et afslag på grund hendes fortid som nøgenmodel.

-Under interviewet begyndte en af politiets kvindelige repræsentanter at vifte med tidligere nøgenbilleder af mig og spurgte, om det var mig, der var på billederne. Og jeg svarede selvfølgelig ja. Jeg er stolt af de billeder, siger Cathrine Aschim og tilføjer:

-Jeg synes simpelthen, at det er for dårligt, at politiet ikke mener, at jeg egner mig som politbetjent, fordi jeg har en fantastisk krop, siger Cathrine Aschim.

Fra politiets side afviser man imidlertid, at Cathrines fortid som nøgenmodel har noget at gøre med afslaget. Herfra begrunder man afslaget med manglende arbejdsmotivation samt manglende forståelse af politiets rolle i samfundet.

Smed tøjet i anti-pels-kampagne
Catherine Aschim har nu retslig hjælp og vil forsøge at få ændret afgørelsen fra ansøgelses-nævnete på politiskolen.

Den 28-årige sygeplerske og tidligere nøgenmodel har iøvrigt også deltaget i den norske udgave af Robinson Ekspeditionen, og hun var også den første norske model, der smed al tøjet for dyreværnsforeningen PETA i en anti-pels-kampagne.