Ifølge Mel Gibsons lejr har Oksana Grigorieva forsøgt at afpresse filmstjernen, for at få penge ud af de famøse båndoptagelser, før de blev offentliggjort i medierne.
Fredag aften brød den 40-årige russer den seneste tids tavshed, da hun talte de forsamlede paparazzi, før et besøg hos sin advokat:
- Mel lyver. Der er ingen afpresning. Jeg har ikke sendt ham e-mails, eller sms-beskeder, og jeg har ikke truet ham. Jeg kæmper for mit barn og Mel er blot en beskidt løgnhals. Det hele vil blive åbenbaret under den kommende retssag - bare vent, hvæsede den russiske popstjerne, der ligeledes afviste rygterne om, at det skulle være hendes yngre søster, der lækkede optagelserne til Radar Online:
- Hun har dem ikke engang. Min søster har slettet de optagelser for længe siden, fastslog Oksana.