Celine Dion kommer næppe til at mangle en fyr til at give et nap med resten af sit liv.
Den canadiske sangerinde, der venter tvillinger til november, har netop afsløret, at begge de små er drenge. Det skriver Star.
Dermed bliver Celine ene høne i kurven. Hun har i forvejen sønnen René-Charles på ni år sammen med sin mand, 68-årige René Angélil.
Selvom både den kommende mor og far har lidt ekstra år på bagen i forhold til den typiske fødealder, så har graviditeten været helt normal.
- De første to måneder havde jeg de klassiske symptomer, morgenkvalme, hedeture og svimmelhed. På en måde forsikrede det mig om, at min graviditet forløb planmæssigt. Nu er alt på plads, og jeg har fået en lille mave på, siger sangerinden.