Det er snart 20 år siden, at de to ikoner Wayne og Garth fra Waynes World fik verdenen til at hyle af grin. Men de to amatør tv-værter lever endnu! De blev nemlig spottet i Plymouth, Devon af verdens tredje øje, Google Street View.
Makkerparret kom gående i deres ikoniske tøj med en guitar og trommestikker under armen, som havde de lige været til prøve med deres band.
Om der er tale om den ægte vare, spillet af Mike Myers og Dana Carvey, som blev kendte for deres kabel tv-show og udtryk som 'Wayne's World, party time', er temmelig usandsynligt. Dog formår de to lookalikes at lyse gadebilledet op.