'The Hoff' får egen tv-serie

David Hasselhoff skal være reality-stjerne. Den 57-årige skuespiller får sin helt egen serie om livet som sig selv

David og hans to døtre får hovedrollerne i en ny reality-serie. (Foto: AP)
David og hans to døtre får hovedrollerne i en ny reality-serie. (Foto: AP)

Hvis man ikke kan få job som skuespiller kan man altid blive reality-stjerne. Sidste skud på stammen af kendisser, der kaster sig ud en reality-serie med sig selv er David Hasselhoff, der i løbet af året lægger hverdag til en ny hverdags-dokumentar.

Det er Entertainment Tonight, der skriver, at 'The Hoff' får sin helt egen serie. Ud over den tidligere bademester fra 'Baywatch' kommer serien også til at handle om hans to døtre - 19-årige Taylor-Ann og Hayley på 17, der drømmer om at få en musikkarriere.

Hasselhoff har været enlig far til de to piger, siden han i 2006 blev skilt fra deres mor, Palema Bach, efter 16 års ægteskab.

Der bliver i første omgang lavet ti episoder af serien, der endnu gå under navnet ' The untitled David Hasselhoff project'.