Måske undrer du dig over, hvad der har gjort hende berømt. Hun er ikke hverken sanger, skuespiller eller egentlig model i klassisk forstand.
Til gengæld har den armensk-amerikanske skønhed former, der kan drive enhver heteroseksuel mand til vanviddets rand, og så var der vist noget med en eller anden lækket sexvideo for nogle år tilbage ...
Den kombination sikrede Kimberly Kardashian en hel realityserie, baseret på hendes og hendes nærmeste families liv (den kan i øvrigt ses om eftermiddagen på TV 2 Zulu: red.).
Og den kombination sikrede hende naturligvis også en kæreste, der var sportsstjerne. For er der noget, der hænger sammen her i livet, så er det sportsfyre og babes. (Og hvad der så binder dem sammen skal vi ikke gøre os vittige om her ...)
Anyway, nu er Kims forhold til NFL-spilleren Reggie Bush forbi. For anden gang, forlyder det hos E! Online.
Parret skulle lide under Kimberlys travlhed og hendes stadig større skridt mod berømmelsens sydcaliforniske tinder.
De to begyndte at date tilbage i 2007, slog kortvarigt op i 2009 og fandt så sammen igen i august samme år.