Angelinas rørende mindevideo

Angelina Jolie offentliggør youtube-video i anledning af tre års dagen for sin mors død. Se klippet her

Marcheline Bertrand filmet med sine to børn på Hawaii i 1981. Det er Angelina Jolie til højre. (Foto: Youtube)
Marcheline Bertrand filmet med sine to børn på Hawaii i 1981. Det er Angelina Jolie til højre. (Foto: Youtube)

Angelina Jolie og hendes bror James Haven er gået sammen om at mindes deres afdøde mor med en personlig videofilm. Det godt to minutter lange videoklip, som kan ses på youtube, viser familien pjatte og danse under en ferie på Hawaii i 1981.

Angelina Jolie var den gang seks år gammel og ses danse sammen med sin mor. Mindevideoen slutter med ordene:

- Vi savner dig mor – kærligst Angelina og James.

Marcheline Bertrand døde af livmoderkræft for tre år siden. Hun blev hun 56 år gammel. Angelina Jolie stod sin mor meget nær og besøgte hende ofte i Frankrig.

Marcheline Bertrand var lige som datteren skuespiller og havde mindre roller i filmene 'Lookin to Get Out' fra 1982 og 'The Man Who Loved Women' fra 1983. Efter skilsmissen fra Hollywood-stjernen Jon Voight i 1978 levede Marcheline Bertrand alene med sine to børn.

Se den rørende mindevideo: