Vil vise babser og bagdel i Playboy

Fodbold-træner Sven-Gøran Erikssons eks-veninde, Nancy Dell' Olio, forhandler om nøgenbilleder i magasinet

Nancy Dell' Olio mener selv, at hun ser bedre ud end nogensinde, og det vil hun da gerne dele med Playboy-læserne. (Foto: All Over Press)
Nancy Dell' Olio mener selv, at hun ser bedre ud end nogensinde, og det vil hun da gerne dele med Playboy-læserne. (Foto: All Over Press)

Det er ikke meget, vi på disse breddegrader har hørt til den italienske society-bombe Nancy Dell' Olio, siden hendes stormfulde forhold til den svenske fodboldtræner Sven-Gøran Eriksson sluttede.

Men nu sørger hun for at komme i rampelyset igen ved at forhandle med Playboy om at blive fotograferet nøgen til magasinet.

- Vi er i forhandlinger for tiden, og Nancy har aldrig set bedre ud, end hun gør nu, siger en talsmand for den efterhånden 50-årige hun-ulv.

LÆS OGSÅ: Svennis' elskerinde er tilbage

Stilfulde billeder
Foruden en pose penge har Nancy dog også nogle krav, der skal opfyldes, for at smide tøjet for bladet. Hun kræver eksotiske omgivelser og stilfulde billeder af en anerkendt fotograf.

Og så vil hun iøvrigt ikke blotte skødet, men er villig til at vise bryster og bagdel.

- Nancy siger selv, at hun aldrig har set bedre ud, og hun ønsker at vise verden, at hun er en af de mest sexede kvinder på planeten. Og så håber hun iøvrigt, at billederne kan hjælpe hende til at kunne få en mand i nettet, forklarer en kilde til Daily Mail.

Ingen operationer
Selv udtalte Nancy sig i sidste uge om mulighederne for at optræde nøgen i fremtiden.

- Ja, hvis det er det rette magasin til den rette pris. Jeg er glad for min krop. Ingen operationer endnu. Det er jeg for ung til, sagde hun.

Nancy var i otte år partner med den 13 år ældre fodboldtræner. Før det, var hun gift med den 20 år ældre advokat Giancarlo Mazza. Senest har hun haft et forhold top-kokken James Petrie, der er 16 år yngre end den rappe dame. Forholdet menes dog nu at være forbi.