Værsgo: Verdens mest sexede mand

36-årige Bradley Cooper fra 'Hangover'-filmene får måske lidt tømmermænd, når han skal fejre sin nye titel som den mest sexede mand i live

Det kan ikke diskuteres: Bradley Copper er røvsexet. (Foto: AP)
Det kan ikke diskuteres: Bradley Copper er røvsexet. (Foto: AP)

Han er en mand i sin bedste alder. Han er single. Han er Hollywood-stjerne. Han har en motorcykel. Han kan tale fransk. Og så er han hamrende sexet.

Bradley Cooper, der blandt andet er kendt fra 'Hangover'-filmene (på dansk 'Tømmermænd i Vegas' og 'Tømmermænd i Thailand'), er netop blevet kåret til 2011's 'Sexiest Man Alive' i den årlige kåring, som det amerikanske magasin People foretager.

LÆS OGSÅ: Hollywood-stjerne har danske dogme-drømme

Glad mor
Det skal måske også nævnes, at den 36-årige skuespiller oven i købet også er ret så ydmyg. Det var tydeligt på hans reaktion på udnævnelsen:

- Jeg synes, det er meget cool, at en fyr, som ikke ligner en model, kan få den titel. Jeg synes, jeg ser ok ud. Nogle gange kan jeg se meget godt ud, og andre gange ser jeg helt forfærdelig ud, siger han til People.com.

Endnu et plus er, at Cooper, der mistede sin far i januar måned, er mors dreng. Hans første tanke, da han blev kåret var:

- Min mor bliver så glad!

Ikke pigernes fyr
Sidst - men ikke mindst - siger han, at han ikke er en player.

- Hvis du er single, og du begår dig i den her verden, er du automatisk dømt til at være en player. Men jeg ser ikke mig selv som pigernes fyr, siger Bradley Cooper.

Det er et fornemt selskab, som 'Hangover'-stjernen er havnet i. Sidste år blev Ryan Reynolds kåret.

LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds er den mest sexede mand

Tidligere har navne som Johnny Depp, Hugh Jackman, Matt Damon, George Clooney, Matthew McConaughey, Jude Law, Ben Affleck og Brad Pitt ladet sig hædre.