Goldie var utro i 12 timers sexlektion

Goldie Hawn var en af 1980'erne og 90'ernes helt store stjerner. Men nu vil hendes eksmand have sandheden frem og kalder hende en forkælet møgunge

Goldie Hawn er ikke Guds bedste barn, hvis man skal tro hendes eksmand. (Foto: AP)
Goldie Hawn er ikke Guds bedste barn, hvis man skal tro hendes eksmand. (Foto: AP)

Utroskab, kokainmisbrug og humørsvingninger. Beskyldningerne mod Goldie Hawn er mange, og de kommer fra hendes eksmand Bill Hudson, der fortæller alt i ny bog.

Der er gået over 30 år, siden Bill Hudson og Goldie Hawn gik fra hinanden. Men vreden sidder stadig i eksmanden.

Derfor fortæller han nu i en bog, hvordan Goldie Hawn var utro mod sin første mand Gus Trikonis. Hawn og Hudson havde nemlig en 12-timers sexlektion, mens hun stadig var gift.

Skifter mænd efter humør
Parrets anden date var til en Rolling Stones koncert, hvor Hudson hævder, at Hawn tog et ordentligt snif kokain.

Ifølge eksmanden omtalte hustruen sig selv i tredje person, og hendes far advarede allerede Bill Hudson inden brylluppet om, at Hawn havde problemer med humøret.

- Pas på dig selv. Jeg ved godt, at hun er min datter, men hun plejer at skifte mænd efter humør, citerer Bill Hudson sin tidligere svigerfar i bogen. Det skriver Mail Online.

Forkælet møgunge
Hawn skulle angiveligt selv have fortalt om en stribe affærer med europæiske mænd, og Bill Hudson tilføjer, at hun tiggede om et åbent forhold.

Parret var gift i fire år og fik børnene Oliver og Kate, som begge er fulgt i deres mors fodspor og er blevet skuespillere.

Far Bill giver i bogen også Kate en tilsvining med på vejen.

- Hun har gjort forfærdelige ting. I mine øjne er hun en forkælet møgunge, siger han.