Beckham får ny tatovering

David Beckham lod sig atter tatovere, før han modtog en Lifetime Achivement Award ved BBC Sports Personality of the Year

David lader sig tatovere på brystet. (Foto: Facebook.com)
David lader sig tatovere på brystet. (Foto: Facebook.com)

Få befolkningsgrupper er så begejstrede for tatoveringer som fodboldspillere (det skulle da lige være rockere ...). Og nu har så det metroseksuelle boldikon over dem alle ladet sin eftertragtede krop pryde med endnu en af slagsen.

Det skete kort tid, før han modtog en Lifetime Achievement-pris ved BBC Sports Personality of the Year-prisuddelingen søndag aften.

De i forvejen omkring 20 tatoveringer fik således selskab af en omgang blæk på brystkassen, før David lod sig hylde i London.

Han viste den frem for sine Facebook-venner ledsaget af teksten.

- Jeg vil dele noget med jer. Har netop fået denne nye tatovering udført af legedariske Mark Mahoney. Det tog seks timer.

Til uddelingen var han ledsaget af sin tårevædede hustru, Victoria, der efterfølgende skrev på Twitter.

- Ord kan ikke beskrive, hvor stolt jeg er af David. En i sandhed vidunderlig og emotionel aften. Jeg er også så stolt af mine små mænd!!!