Endnu en bad boy til Bond-baben

Denise Richards er åbenbart til de slemme fyre. Den tidligere Bond-babe har nu kastet sin kærlighed efter Mötley Crüe-bassisten Nikki Sixx

Denise Richards går ikke efter de kedelige mænd, kan man sige. (Foto: AP)
Denise Richards går ikke efter de kedelige mænd, kan man sige. (Foto: AP)

Selvom Denise Richards udadtil ligner en stille og rolig pige, så skal der tilsyneladende være lidt spænding i livet for hende.

Det finder hun blandt andet igennem sine mænd. Uden at fornærme nogen kan man vist godt sige, at mændene i hendes liv ikke har været jordens bedste skabninger.

Richards, der i 1999 spillede Pierce Brosnans babe i Bond-filmen 'The World Is Not Enough', har nu igen scoret en mand, som næppe kan kaldes enhver svigermors drøm.

LÆS OGSÅ: Hun er den værste Bond-pige

Har lånt lidt sukker
Denne gang er det Mötley Crüe-bassisten Nikki Sixx, som den 39-årige skuespiller indrømmer, at hun ser.

- Vi har været på et par dates. Den skinbarlige sandhed er, at vi tager det meget stille og roligt, siger hun.

Det er dog ikke helt nyt imellem Richards og Sixx. De har kendt hinanden igennem længere tid.

- Han har været min nabo i flere år. Og jeg har måske lånt noget sukker af ham en gang eller to, siger hun kækt.

Denise Richards blev i 2002 gift med hidsigproppen Charlie Sheen, og deres ægteskab sluttede i 2006, hvor Richards påstod, at Sheen havde truet hende på livet. De har to børn sammen.

Hun har også haft et forhold til Bon Jovi-guitaristen Richie Sambora, som har været på afvænning flere gange og en enkelt gang er blevet taget for spirituskørsel med sin 10-årige datter i bilen.

LÆS OGSÅ: Sheens vanvittige hademails

1 af 2 Seneste erobring er rockmusikeren Nikki Sixx. (Foto: AP)
2 af 2 Denise Richards går ikke efter de kedelige mænd, kan man sige. (Foto: AP)