Cher superfræk i nedringet kjole

Med knaldrødt hår mødte verdensstjernen Cher igen op til en gallapremiere på sin nye film 'Burlesque' i en gennemsigtig nedringet sort kjole - se de frække og flotte billeder her

Cher er verdensmester i at tiltrække sig fotografernes opmærksomhed. Her møder hun op på den røde løber i London med knaldrødt hår og en nedringet gennemsigtig sort kjole.(Foto: Getty Images)
Cher er verdensmester i at tiltrække sig fotografernes opmærksomhed. Her møder hun op på den røde løber i London med knaldrødt hår og en nedringet gennemsigtig sort kjole.(Foto: Getty Images)

Der er ingen tvivl om, at den 64-årige Cher gør alt for at få fotografernes opmærksomhed her i den søde juletid i forbindelse med hendes nye film 'Burlesque', der har premiere i de danske biografer den 25. december.

For nogle dage siden mødte hun op til en gallapremiere på filmen i Madrid med en gennemsigtig overdel, hvor man tydeligt kunne se hendes brystvorter. Chers frække outfit var så provokerende, at hun tog al opmærksomheden fra filmens hovedrolleindehaver Christina Aguilera, der ellers plejer at være meget god til at skabe opmærksomhed.

Igår aftes skabte Cher atter masser af opmærksomhed ved London-premieren på 'Burlesque', hvor hun med knald rødt hår igen mødte op i en gennemsigtig ekstremt nedringet sort kjole.

I filmen spiller Cher rollen som en natklubejerinde, der har specialiseret sig i de såkaldte burlesque-shows,erotisk sang og danse-underholdning fra letpåklædte piger. Christina Aguilera spiller en ung kvinde fra landet, der rejser til Los Angeles for at prøve lykken. Hun bliver først ansat som bartender i Chers natklub, men ender med at blive stedets helt store stjerne.