Aldrig mere 'Jul på Vesterbro'

- Jeg er meget pigeagtig, siger Anders Matthesen, som nægter at lave opfølger til 'Jul på Vesterbro'

Julen varer lige til påske. Jul på Vesterbro varer garanteret længere. Enhver drengerøv med respekt for sig selv render i disse dage rundt og citerer Steward, Danny og alle de andre. Men forbilledet, Anders Matthesen, minder langtfra om en stereotyp drengerøv.

- Egentlig er jeg meget pigeagtig. Jeg hader sport og bryder mig ikke om biler og den slags. Jeg kan meget bedre lide at tale om følelser og drikke te og gå lange ture i skoven. Det er mig, siger han og uddyber:

- Sport er spild af tid. Det er deprimerende, fordi det er så underligt tidløst. Bare se på de olympiske lege i det gamle Grækenland. Det er stadigvæk et spyd, de tyrer af sted. Find dog på noget nyt. Bare lyden af sport giver mig nederen.

Det er umuligt at sætte Anders Matthesen i bås. Hver gang man lige tror, at man har regnet ham ud, så skifter han retning igen, og det er sådan, han helst vil have det. Når han 19. januar indtager Cirkusbygningen i København med sit One Man Show, er alt det gamle fjernet, og nyt kommet til.

- Folk skal ikke altid have det samme, selv om de gerne vil. De har en masse forventninger, men jeg må hele tiden prøve at være et skridt foran. Hvis jeg ikke tager chancer, så bliver det ikke bedre end sidst. Og denne gang har jeg taget en stor chance. Jeg er meget, meget spændt på, om folk kan lide det. Det gør mig både nervøs og stresset, men det er jo min egen skyld. Det er jo min mission, hele tiden at prøve at være et sted, man ikke har regnet med.

- Hvorfor laver du ikke bare det samme?

- Det er der ingen tilfredsstillelse i. Dengang jeg begyndte at lave 'Terkel i knibe', spurgte folk efter, 'Hvad snakker du om'. Men da jeg så begyndte på Oraklet, spurgte folk efter Terkel, og sådan har det været hele vejen igennem.

- Næste jul får jeg sikkert hundreder af mails, men der kommer aldrig en fortsættelse af 'Jul på Vesterbro'. Lav det, få det ud, glem det... dræb det. Det er lidt ligesom unger, der vil have pålægschokolade, men får de figenpålæg og vitaminpiller, så bliver de nok gladere senere hen. Og nu laver jeg maden, så jeg bestemmer.

- Det er en dødssynd for folk at udlevere dit telefonnummer, hvorfor?

- I mange år var jeg til rådighed for alt og alle. Jeg brugte f.eks. gerne seks timer på at svare på mail, når folk spurgte om råd, fordi de ville være stand-uppere. Men på et tidspunkt fandt jeg ud af, at folk bare ville have en eller anden form for kontakt.

- Hvis jeg møder folk på gaden, så får de selvfølgelig en autograf, men når en eller anden gut skriver, 'send lige en mail, det kunne være sjovt,' så bliver jeg sådan en abe, som skal frem og danse. Min mor sagde længe, at bare fordi du har mail og mobiltelefon, behøver du ikke være til rådighed hele tiden.

- På et tidspunkt begyndte jeg at få telefonchikane fra børn. I starten var det meget skægt, når unger ringede. Jeg havde, 'vis nummer', så hvis de smækkede på, fandt jeg ud af, hvor de boede, og så ringede jeg senere på dagen og udgav mig for at være politibetjent og tog strøm på dem. En anden havde brugt min mailadresse på sin profil på dating.dk. Så gik jeg ind og ændrede den, så der stod, at han var 42 og kannibal. Det var skide sjovt, men til sidst tog det al min tid.

- Hvis jeg skal arbejde 70 timer om ugen og samtidig digte ny comedy, så orker jeg ikke at skulle stå til rådighed for at tale arbejde hele tiden.

- Er der mange, som kommer hen til dig, når du går på gaden?

- Ja, det sker vældig ofte. Specielt når man står i byen og har fået lidt at drikke. Jeg kan godt lide, når folk bare kommer hen og siger, at de kan lide, det jeg laver. Jeg synes dog folk er irriterende, når de kommer hen og siger, 'du har hørt det her hundrede gange før, nu kommer du til at hade mig, og jeg ved godt, du ikke gider høre på sådan en stiv tosse som mig, og jeg ved godt...'

- Så har jeg det bare sådan: 'luk dog røven, og kom til sagen. Sig hvad du vil, lad os skåle og have en god aften'. Jeg kan ikke tåle hele det der trælse indløb, som jeg også kunne forestille mig, at smukke piger må være udsat for hele tiden. De tror, at de kender mig og ved, hvad jeg vil høre. Det gør de ikke.

- Til gengæld gider jeg ikke høre negative ting, det er bare direkte uhøfligt. Selvfølgelig lytter jeg til kritik, men det er fra folk, jeg kender, som jeg kan lide, og som jeg stoler på. Når man er hjemme og spise hos nogen, så siger man jo heller ikke, 'det der bryder jeg mig ikke om, det der burde have været mere stegt, og det der er bare nederen. Så bliver man jo ikke inviteret en anden gang.

- Hvad så når du er på en restaurant?

- Jo, hvis maden er brændt på. Men hvis jeg har bestilt stegt lever, og jeg ikke kan lide stegt lever, så er det jo min egen fejl. Det er ikke mit problem, hvis folk forventer noget, når de går ind og ser mit show og får noget andet. Hvis de har en søjle foran sig, eller jeg er stiv på scenen, så må de klage, alt hvad de kan. Det er ikke sådan, at folk altid skal sige noget pænt, men mange gemmer sig bag ærlighed, når de vil give en ordentlig sviner. Det er jo i virkeligheden for at hævde sig selv. 'Se, jeg står ikke og lefler for Anders Matthesen.' Folk må synes, lige hvad de vil om mig, de skal bare ikke forvente, at jeg gider høre på det.

- Er du single?

- Ja.

- Leder du?

- Nej, jeg kan godt lide ideen om at være fri. Jeg har en veninde, som jeg ser vældig meget til. Hvornår er man egentlig single? Jeg er i hvert fald ikke gift eller forlovet. Det var sgu da et besværligt spørgsmål. Det er underligt, det burde jo egentlig være meget nemt at svare på...

- Hvad har størst betydning i dit liv?

- Det er mit arbejde. Det er en stor del af min identitet, også når jeg ikke arbejder, så bruger jeg tid på at forberede mit næste træk. Det er nærmest som at have en god ven.

- Du er buddhist, hvordan påvirker det dig?

- Jeg prøver at leve i overensstemmelse med, hvad jeg synes er rigtigt. Jeg synes, man skylder sig selv og samfundet at tænke lidt over, hvad man kan gøre bedre.

Jeg synes, det har gjort mig til et bedre menneske, men man kan jo ikke være perfekt. Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg burde jo ikke ødelægge mit helbred ved at sidde og ryge smøger, men de smager godt, og i stressede perioder er det rart at ryge. Det er ikke sådan, at jeg har dårlig samvittighed, men jeg tænker over de ting, jeg gør... og så gør jeg de forkerte bagefter.

- Mit One Man Show handler i bund og grund også om, at man skal opføre sig ordentligt. Det er det, det hele handler om. Folk skal tage sig lidt sammen.

- Hvordan har du det med at stå på en scene?

- Det giver mig lyst til at leve. Nogle siger, det er ligesom narko, det skal jeg ikke kunne sige, for det har jeg aldrig prøvet. Men det er en ubeskrivelig følelse at få folk til at grine, og man bliver ganske afhængig af den.

- Er du en meget privat person?

- Jeg udleverer mig selv så meget på scenen, at det næsten gør nas, så jeg synes ikke, at jeg vil kalde mig privat. Jeg synes bare ikke, det er særlig interessant, om jeg har lædersofaer derhjemme. Jeg lader ikke vinduerne stå åbne og går nøgen rundt, for det er bare at gøre mig selv til grin.